Værdien af vidensdeling
Gennem de sidste 5 år har jeg undersøgt og observeret, hvordan forskellige virksomheder bruger ‘Thought Leadership’ til at styrke deres strategi i jagten på vækst, ekspansion og profit. Thought Leadership handler om at introducere nye måder at tænke på. I fremtiden vil det genopfinde industrier, og som vil få stor indflydelse på forretningsmodeller, markedet, ansatte, forbrugere, kunder og arbejdspladsen. Thought Leadership er samtidig en fremragende metode til at føre strategier succesfuldt ud i livet og endda gøre det hurtigere, bedre og med større gennemslagskraft. Så der er al mulig grund til at holde øje med fænomenet.
Konceptet og begrebet Thought Leadership har eksisteret, som værktøj i strategisk ledelse i nogle år. Det er blevet udbredt med stor succes og bruges af de mere progressive virksomheder rundt om i verden og på tværs af industrier. Dette både i B2C- og B2B-kontekster. Vækst og udvidelse i virksomheder skabe mange muligheder i virksomheden. Men de fleste virksomheder fokuserer stadig kun på de mest traditionelle strategiske metoder. Hvad enten det handler om salg, marketing, nye produkter, nye markeder, nye brands, fusioner og opkøb mm. Hvad mange virksomheder ikke ser ud til at værdsætte og/eller forstå, er vigtigheden og værdien af vidensdeling. Vidensdeling repræsenterer en unik mulighed for virksomhederne og deres ledere til at udvikle og få viden fra kunder, klienter og strategiske partnere. Så de kan skabe vækst og innovation gennem Thought Leadership.
En anderledes vækststrategi
Thought Leadership er en anderledes vækststrategi for selskaber. Konsulentbureauer og virksomheder som McKinsey & Co, PwC, Deloitte og IBM mm. er gået i front i forhold til Thought Leadership. Selskaber i næsten alle industrier må og skal nu til at vurdere, formulere og dele deres egne best practices, vidensområder og casestudier. Så disse ting kan blive værdigivende ressourcer, som er brændstof til fremtidig vækst i virksomheden.
Det, det kræver at implementere
De virksomheder, der omfavner Thought Leadership som vækststrategi, er både markedsledende og ansvarlige, og de forholder sig anderledes til kunders og klienters engagement og interesse. En succesfuld implementering af et Thought Leadership-initiativ, som en del af den overordnede strategi. Det vil for det første kræve, at organisationen deler hvad den er kendt for, ved at være gennemsigtig og åben i forhold til organisationens best practices, og dele dem med kunder og klienter. For det andet kræver initiativet, at ledelsen giver slip på fortiden og fokuserer på nuet for at forbedre organisationen og klienternes fremtid. For det tredje kræver det, at selskabet tænker nyt og anderledes i forhold til industriens standarder og accepterer, at de traditionelle metoder måske ikke længere er lige så god, som de engang var. Når disse ting er anerkendt, kan virksomheden indlede et samarbejde med kunder og klienter, for i fællesskab at skabe den bedste fremtid.

